Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary Elizabeth er født den 5. februar 1972 i Hobart,
Tasmanien, Australien. Kronprinsessen er datter af Professor John
Dalgleish Donaldson, (f. den 5. september 1941) og Henrietta Clark
Donaldson (f. 12. maj 1942 - d. 20. november 1997 ).
H.K.H. Kronprinsens hjemmeside
|
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
På denne dag år 1131 blev han dræbt i Haraldsted Skov på Sjælland af kong Niels´s søn Magnus. Knud Lavard blev kanoniseret, dvs. helgenkåret, i 1169 fordi der udsprang en kilde på mordstedet. I middelalderen blev den populære Knud Lavard værnehelgen for flere købmandslaug, de såkaldte knudsgilder.
Tycho Brahesdage: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20.
Alle måneders Tycho Brahesdage
Læs mere om Tycho Brahe
http://www.kb.dk/elib/lit/dan/brahe/dansktekst/biografi-da.htm
http://www.skaanskfremtid.dk/hist/tyge.html
http://www.mhs.ox.ac.uk/tycho/index.htm
Tycho Brahes astronomiske instrumenter http://www.kb.dk/elib/lit/dan/brahe/
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - JAN
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Kandelabermesse eller lysmesse, og Kyndel er en forvanskning af kandelaber.
Der er gået 40 dage siden Jesu fødsel, og i følge Det Gamle Testamente var en kvinde uren i 40 dage efter en fødsel, så denne dag var Jesus moder, Jomfru Maria, atter ren og kunne deltage i menigheden igen.
I gamle dage var den en vigtig dag, da den lå præcis midt mellem 1. november (vinterens begyndelse og og) 1. maj, forårets begyndelse og da skulle der helst være halvdelen af dyrenes foder tilbage.
Indtil 1770 var dagen officiel helligdag, hvor man holdt kjørmesgilde.
Varsler
Det skulle helst blæse meget kraftigt denne dag, helst så voldsomt, at "atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden", så ville vinterens magt være alvorlig truet og kulden ikke vare meget længere.
Megen rimfrost før kyndelmisse (2. februar) lover god høst.
Kyndelmisse knude (snefog/hårdt frostvejr)
som vil tude, holder derude med sine stude, og ryster sin klude, da er den halve vinter ude.
Lige så mange dage lærken synger før Kyndelmisse, lige så mange dage skal hun græde efter voldermisse (1. maj)
Hvis solen skinner på denne dag, bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule. så løber den tilbage og bliver dernede i syv uger, til vinteren er omme. Men hvis vejret er gråt og trist, bliver den deroppe, så vil resten af vinteren blive mild.
En grøn kyndelmisse giver spids (kold påske).
Kandelaber:
1. en stor lysestage med flere arme - bordkandelaber · sølvkandelaber
2. ! kand/el+a/ber ¯ latin cand•l¤brum 'lysestage' ¯ afl. af cand•la 'vokslys, tællelys, ild' besl.m. candidus 'snehvid'
Da fastelavnssøndag er afhængig af hvornår det er påskedag, kan den falde mellem 1. februar og 7. marts.
Fastelavn var oprindelig ikke en kristen højtid, men en hedensk vårfest eller frugtbarhedfest. Og da der til den var knyttet en lang række fastelavnsfestivitas er det forståeligt at den øverste kirkeledelse ønskede den afskaffet ved reformationen i 1536, men det kan man vel ikke sige, at de havde særligt held med.
Fasten indledes som sagt med flæskesøndag og flæskemandag, og dertil hvide tirsdag, hvor man spiste varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvedeboller "bollemælk". Askeonsdag skulle alle møde op i kirken med et askekors tegnet i panden. Denne skik blev dog afskaffet ved reformationen, men navnet lever videre. De sidste dage i fastelavnsugen havde ikke særlig navne.
Fasten og pandekagen
I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen, inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.
I Danmark er Pandekagedagen også blevet kaldt ”hvide tirsdag”, fordi hvidt mel og mælk var blandt de ting, man skulle holde sig langt væk fra i fasteperioden. Her stod menuen nemlig kun på fisk, grød og grovbrød.
I dag er det ikke længere en del af kristendommen at faste i 40 dage, men Pandekagedagen er blevet hængende som en hyggelig og velsmagende tradition, særligt i engelsktalende lande. Her hedder Pandekagedagen ”Pancake Day”.
Om Pandekagedagen - I andre lande
Pandekagedagen er særligt populær i engelsktalende lande som Storbritannien, Irland, Australien, New Zeland og USA. Her kalder man Pandekagedagen for Pancake Day.
I de nævnte lande er det almindeligt at få serveret varm mad til frokost i skolen. Og på Pancake Day får man selvfølgelig pandekager!
Pandekageløb
Mange steder afholder man
pandekageløb, hvor deltagerne konkurrere om at løbe en bestemt distance,
mens de vender en pandekage i luften et aftalt antal gange. Den, der når
først over målstregen uden at tabe sin pandekage, har vundet.
Det ser rigtig sjovt ud, når en masse mennesker kommer løbende på den måde
med en pande foran sig. Tit går det heller ikke så stærkt, fordi det er
svært og kræver koncentration at vende pandekagen i luften, når man løber
samtidigt.
Det mest kendte pandekageløb foregår i den lille engelske by
Olney. Her har man afholdt
pandekageløb i mere end 450 år.
En katolsk tradition
Pandekagedagen er en tradition, som
oprindeligt stammer fra den katolske kirke. Derfor fejrer man dagen i de
fleste katolske lande. Men det er lidt forskelligt, hvordan man gør det, og
hvad man kalder dagen.
I Tyskland hedder Pandekagedagen Fastnacht. Her spiser man ikke pandekager,
men i stedet en særlig slags kager.
I Rusland nøjes de ikke bare med en enkelt pandekagedag. Her holder man en
hel pandekageuge. Pandekageugen er ugen op til selve påsken og kaldes
Maslyanitsa, som betyder ”smør” på russisk. Hele ugen spiser russerne små
babypandekager – blinis – med honning, kaviar, smør eller flødeskum.
Denne dag, Mathiasdag, bliver i skudår flyttet til d. 25. og det er ikke den ekstra dag d. 29. der i skuddår er skuddagen, men den får navn efter det navn den 28. har i ikke-skudår.
Der findes selvfølgelig en kristen forklaring på skuddagen, men det er dog den mere videnskabelige der er den egentlige forklaring på den ekstra dag, hvert 4. år. Et almindeligt år er på 365 døgn, men jorden bevæger sig rundt om solen på 365 døgn 6 timer og 9 minutter og 9,5 sekunder, så de samles op hvert fjerde år, så der i skudåret er 366 døgn. Men der bliver så alligevel noget tilovers, som reguleres på den måde, at det kun er århundredeskift, deleligt med 400 der er skudår, så skulle det passe sådan nogenlunde.
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - FEB
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
| PÅSKE 20.03-28.04 |
 |
|
Jeg
sender dig et gækkebrev, |
|
|
............................................................ Snart er det påske, så det er nu der skal skrives gækkebreve. Læs om historien bag traditionen og bliv inspireret her.... http://www.webhulen.dk/paaske/gamle-gaekkevers Find yderligere om påsken her.... |
|
17.03 Påske, blå mandag. Navnet skyldes, at alteret denne dag (i katolsk tid) blev dækket med en blå dug.
18. og 19.03 Påske, den 'stille uge', hvide tirsdag og askeonsdag. Disse ugedages tilnavne modsvarer tilnavnene fra fastelavn. Hvide tirsdag: Den dag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvedeboller (”bollemælk”). Herfra betegnelsen hvide. Askeonsdag er betegnelsen for starten på den egentlige faste ved Fastelavn, men også den onsdag der ligger før skærtorsdag. Man skulle møde op i kirken med et askekors malet i panden. Askekorset afskaffedes ved Reformationen, men navnet lever videre.
20.03 Påske, den 'stille uge', skærtorsdag og helligdag!
Skær betyder ren og viser hen til, at Jesus på den dag vaskede disciplenes fødder. Denne handling blev flere steder efterlignet af munkene, der, som tegn på kristen ydmyghed, vaskede de fattiges fødder. Munkenes 'fodtvætning' blev dog ikke altid foretaget på selve skærtorsdag, men kunne henlægges til en anden dag i den stille uge. Skærtorsdag har som bekendt både mørke og lyse sider. Til de mørke hører, at Jesus blev forrådt af Judas. Til de lyse hører, at det er dagen for nadverens indstiftelse. Overtro og varsler: Til middag skulle hele husstanden spise 'skærtorsdagssøbe' eller 'ni slags kål til påske'. Det var en suppe, der skulle koges på ni slags grønt, så ville man være beskyttet mod sygdom i det kommende år. Hvis påsken faldt meget tidligt, kunne det jo være svært at få fat i ni slags grønt. Så klarede man sig med spirer af mælkebøtte, skvalderkål, brændenælde samt knopper fra træerne. Men hvorfor nu lige præcis ni slags grønt? Jo, nitallet var et helligt tal. Det skyldes sikkert først og fremmest den biologiske kendsgerning, at der går ni måneder fra undfangelse til fødsel. Der er også den matematiske ejendommelighed ved ni-tallet, at ligegyldig hvilket enkelt tal man ganger med ni, så vil tværsummen altid blive ni. Noget tilsvarende gælder ikke for andre tal. Fik man de ni slags grønt denne dag, var man også beskyttet mod heksenes kunster. Disse troldkvinder havde ifølge folketroen været ude at flyve natten til skærtorsdag, men kom altid hjem inden skærtorsdag aften. Så skulle de nemlig i kirke! Mange var derfor bange for at gå ind i Guds hus denne aften - uanset om de havde spist ni slags grønt eller ej. De modige havde imidlertid nu en chance for at finde ud af, hvem der drev trolddom dér på egnen: man skulle bruge et hønnikeæg - en ung hønes allerførste æg. Det gav kraft til at se heksene i kirken, hvis man havde det i lommen. Folk, som havde prøvet at være i kirke med et hønnikeæg i lommen, kunne fortælle, at heksene - som resten af året lignede alle andre - så viste sig at være iført de mærkeligste former for hovedtøj: lerpotter, flødebøtter, vaser og meget andet. Ægget havde efter sigende endnu større kraft, hvis det blev lagt i lommen på en, som ikke vidste, at det var der! Denne aften besad også luften ekstra kraft. Derfor skulle man hænge klæder og sengetøj ud, for så forsvandt møl, lopper og lus helt bestemt. Også på skærtorsdag lagde man mærke til vejret, for: Skærtorsdags regn bærer guld i gren. Og Skærtorsdags tø giver mange læs hø.
21.03 Påske, den 'stille uge', langfredag og helligdag!
22.03 Påske, den 'stille uge', påskelørdag blev også kaldt påskeaften, men endnu oftere skidenlørdag, fordi mange denne dag spiste 'skidne æg', dvs. hårdkogte æg i sennepssovs.!
23.03 Påske, påskedag! Påskens placering blev bestemt på et kirkemøde 325 i Nikæa. Her blev der truffet en endelig afgørelse om, at festen for Kristi opstandelse altid fandt sted på en søndag, og denne søndag skulle være den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder at den søndag kan ligge mellem 22.03 og 25.04..
24.03 Påske, 2. påskedag og helligdag!
25.03 Påske, 3. påskedag og indtil 1770 var også den helligdag!
Se billeder af solens stilling
Landsforeningen mod sommertid
Hvornår er det sommertid?
Anordning om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002 AND nr 858 af 26/09/2001 (Gældende)
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - MAR
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
H.C. Andersens liv og værk (Odense Bys Museer)
Dagbøger Læs her...
Papirklip Læs her...
H. C. Andersen Centeret
H. C. Andersen 2005
Eventyr kronologisk
Elektroniske værker
H. C. Andersen - Portrætter
Danmark blev besat af Nazityskland denne dag 1940. Besættelsen varede til 5. maj 1945, om morgenen, selv om frihedsbudskabet blev modtaget allerede 4. maj om aftenen.
Kl. 04.15 om morgenen rykkede tyske tropper ind over grænsen ved Kruså i Sønderjylland, samtidig blev der landsat tropper ved Gedser, Korsør, Nyborg, Lillebæltsbroen, og på Langelinie i København, desuden blev den militære flyveplads i Værløse angrebet og næsten alle danske fly dér ødelagt. Inden der var gået to timer var Kastellet i København indtaget og den danske regering og Kong Christian X havde erklæret at alle danske styrker skulle standse deres modstand, Danmark var derfor besat af Tyskland.
Der flages på halv stang indtil kl. 12.00 og derefter på hel. Falder dagen sammen med langfredag, skal der flages på halv stang hele dagen, sådan som det sker i 2004.
Til minde om angrebet på Dybbøl 1864, hvor en stærkt mindretallig dansk styrke forgæves forsøgte at modstå det angreb de preussiske styrker foretog. Fra klokken 4 om morgenen til klokken 10 blev de danske skanser angrebet af 37.000 mand og beskudt med 7.000 granater. I 4 timer holdt de stand, men kunne ikke trodse overmagten. De danske tab var på ca. 4800 mand, heraf 378 døde og 910 sårede, resten fanger. Preusserne havde 263 døde og 909! sårede.
 |
Dragedræberen Skt. Jørgen. Navnet Jørgen er en fordanskning af det latinske navn Georgius. Han var en fornem kriger fra Kappadokien, som led martyrdøden under Diocletians forfølgelser i året 287. Mange ridderordener gjorde Sct. Georg til deres skytshelgen, men først fra det 12. århundrede kendes legenden om Sct. Georg som dragedræber. Ifølge en middelalderlig legende befriede han en ung prinsesse fra en grum drage; en historie, der i kirkelig sammenhæng bl.a. blev brugt som symbol for kirkens og menneskets kamp mod og sejr over det onde. |
Skt. Jørgens aften (aftenen før Skt. Jørgen) sang madmor mange steder dette vers - hvori Jomfru Maria henvender sig til den fromme ridder,
"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride lil Kampadus den store stad imod dragen skal du stride."
Overtro og varsler
Når husbond så hesten på sin kalenderstav, var det ikke altid fromme
tanker orn den ædle ridder Jørgen, som fyldte ham. Bonden kom sikkert i første
række til at tænke på, at nu var det tid at få hestene parret og sat på græs,
for: Engen sætter græs ved Skt. Jørgen, og på denne dag er hvert græsstrå så
godt som et havrekorn! Men det skulle helst ikke være for mildt vejr op til
denne dag, for: Så længe frøerne kvækker før Skt. Jørgen, lige så længe skal
de tie efter den. Man mente med andre ord, at en varm periode op til den 23.
april ville blive efterfulgt af kulde.
Ekstraordinær, almindelig bededag, som Store Bededag rettelig hedder.
Denne forskydelige helligdag falder altid fjerde fredag efter påske. Før reformationen gik præst og menighed indtil flere gange om året rundt i sognet med processionskors, kirkefaner og røgelseskar.
Allerede tidligt i katolsk tid blev gangdagene lagt som fortløbende bededage - tre i række - for at processionen kunne nå ud og velsigne markerne selv i sognets fjerneste hjørner. Den rigtig store 'rundgang' fandt sted i bedeugen, dvs. mandag, tirsdag og onsdag op til den torsdag, hvor Kristi himmelfartsdag lå.
Efter reformationen blev disse gangdage erklæret for ugudelige, og i 1540 besluttede reformatorerne - efter flere tilløb i de foregående år - at nu skulle det være slut med denne bæren kors rundt. Sjællands første biskop efter reformationen, Peder Palladius, talte dunder til præsterne og prøvede at overbevise dem om, at 'korsbyrden' var ukristelig - ja, at den nærmest var at sammenligne med et fastelavnsoptog. Efter flere behjertede forsøg lykkedes det ham da også at få afskaffet gangdagene.
Antallet af bededage og placeringen af dem vedblev imidlertid at være et stridspunkt i over et århundrede. I året 1580 besluttede man, at der skulle være tre årlige bods- og bededage: den 16., 17. og 18. januar.
Disse bededage blev imidlertid afskaffet af Christian IV i 1631. I stedet indførtes nu flere bededage: på landet den første onsdag i hver måned, i købstæderne den første fredag. Og da det var en urolig tid, skulle der ikke mindst bedes for freden.
I 1686 blev Roskildebispen Hans Bagger og Christian V imidlertid enige om at stryge alle bods- og bededage, bortset fra én årlig bededag: store bededag, som skulle placeres den fjerde fredag efter påske - og der ligger store bededag endnu. På store bededag skulle alt arbejde, al handel, alle rejser, alt spil og leg m.v. være forbudt. Dette totale arbejdsforbud er muligvis baggrunden for traditionen med 'varme hveder'. Alle bagere var jo tvunget til at holde lukket på store bededag. Men så fandt de på at bage nogle hvedeknopper, som let kunne lunes derhjemme dagen efter. Det var dog kun byens mere velstillede borgere, som havde råd til en luksusspise som hvedeboller. På landet har man givetvis først på et meget sent tidspunkt antaget denne skik. Det skal også lige bemærkes, at alle i dag rent faktisk 'snyder' sig til at spise de nybagte hveder allerede store bededagsaften - altså aftenen før store bededag. Store bededag kan falde i april eller maj. Der er ikke knyttet noget vejrvarsel til store bededag.
Er dagen Struensees
idé?
Det var ikke Struensee, der opfandt dagen - men den overlevede hans
hellligdagsudrensning.
Det er en meget populær
opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge m.m. J. F.
Struensee, som indførte Store Bededag.
Dagen fandtes længe før Struensees tid. Men grunden til at han ofte i
eftertiden får æren for Bededagen kan skyldes, at dét var én af de
helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770.
Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Det var
Struensee, der var "arkitekten" bag planen som "efter andre protestantiske
landes forbillede" afskaffede bla. Helligtrekongersdag, 3.Juledag,
Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle
helligdage. Herefterdags skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges
til "arbejde og nyttig gerning".
Valborgsaften var en såkaldt vågenat. I nogle egne af landet tændte man bål på højene og holdt sig vågen for at undgå at blive overlistet af de underjordiske. Denne tradition er opretholdt i Sverige og festligholdes i udstrakt grad.
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - APR
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Ordet maj kommer fra den romerske naturgudinde Maja eller Majesta.
Fejres til minde om de internationale faglige kampe i slutningen af 1800-tallet for bedre arbejdsvilkår.
Det var tidligere også dagen for valget af oldermand i det gamle bondesamfund.
Meddelelsen om at Danmark atter var frit efter den tyske nazi-besættelse fra 9. april 1940, kom allerede om aftenen den 4. maj, men skulle først gælde fra kl. 8.00 om morgenen den 5. maj.
Det meddeltes, i den dansksprogede udsendelse, på BBC kl. 20.35 den 4. maj, at de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordvesttyskland havde overgivet sig til de britiske styrker under ledelse af general Montgomery.
Dette fejres blandt andet ved at sætte levende lys i vinduerne, da der i de foregående år havde været indført total mørklægning.
Læs mere hos DMI http://www.dmi.dk/dmi/de_lyse_natter_begynder
Den tyske kommandant og de tyske tropper på Bornholm nægtede at overgive sig til den sovjettiske Røde Armé. Derefter rettede sovjettiske fly voldsomme angreb på havnene i Rønne og Neksø. Herefter var Bornholm besat til 16. marts 1946. Hvorfor man ikke sendte en højtstående officer til Bornholm, som den tyske kommandant kunne overgive sig til, er endnu ikke klarlagt (2004).
Som også påskens helligdage er afhængig af forårsjævndøgn, er Kristi Himmelfartsdag afhængig af påsken. Og da den falder 40 dage efter denne falder den altid på en torsdag og dermed den anden torsdag før pinse. Man højtidligholder Kristi opstigen til himmels, hvilket skete 40 dage efter opstandelsen fra de døde.
Dagen kan falde fra 30. april til 3. juni.
Pinse er afledt af tallet for den 50. dag, pentekoste, da denne falder 50 dage efter påske.
Denne højtidligholder Helligåndens komme.
2. pinsedag er også helligdag og desuden var også 3. pinsedag indtil kalenderreformen 1700 helligdag.
Der er også til disse dage knyttet gamle varsler, og det måtte ikke gerne være vestenvind for det ville bringe stærk regn, som ville var ved i syv uger og ødelægge væksten, eller i andre varsler vare til 24.06, Skt. Hans.
DMI
Hvordan har vejret været de seneste år?
...læs mere
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - MAJ
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Grundlovsdagen fejres til minde om Junigrundloven, som blev underskrevet af Frederik 7., som Danmsrks første frie forfatning den 5. juni 1849.
Også de senere grundlove, som ændrer den gamle grundlov, underskrives 5. juni. Grundloven 1915, hvor kvinder fik valgret, og Danmarks Riges Grundlov af 1953, hvor man afskaffede tokammersystemet, og parlamentarismen blev grundfæstet i grundloven, efter at have været gældende fra 1901, samt indførtes folkeafstemninger, og desuden at der var kvindelig arveret til tronen, dog kun for Frederik 9.´s døtre, er alle underskrevet og gældende fra 5. juni.
Læs Grundloven her Grundlaget for Folkestyret
Læs mere her
http://www.carlnielsen.dk/dk/foerste/frameset.htm
Det er officiel flagdag i anledning af Valdemarsdag, som man dermed minder om slaget ved Lyndanisse/Reval, området omkring den senere hovedstad Tallin (danskebyen) i Estland 1219, hvor Dannebrog ifølge traditionen faldt ned fra himlen. Dette fra himlen faldne flag, samt at en stemme fra oven erklærede: "Ved dette tegn skal I sejre", gav afgørende styrke til de danske tropper, som derved formåede af vinde slaget.
Valdemarsdag indførtes som national festdag i 1912 og var en del år frem tillige skolefridag.
Dagen er envidere årsdagen for den vendiske hovedfæstning Arkona, på Rügen, blev erobret i 1169 af Absalon. Arkona var vendernes hovedsæde for deres gudedyrkelse af guden Svantevit.
Ikke at forglemme er Valdemarsdag også årsdagen for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Se en række Dannebrogsflag
Dagens længde er 17 timer og 23 minutter og herfra bliver dagene kortere indtil 21.12, hvor dagens længde blot er 7 timer og 2 minutter.
Se billeder af solens stilling
Dagene omkring årets længste dag, solhverv, dagene 21.06 eller 22.06, har tidligere givet anledning til fejring. Skt. Hans er Johannes Døberen, som ifølge Lukasevangeliet skulle være født seks måneder før Jesus, og som skulle have sagt: "Han bør vokse, men jeg bliver mindre". En tolkning siger, at dagene derefter bliver kortere og kortere og at der bliver længere efter Jesus fødselsdag!!
Skt. Hans dag var indtil 1770 officiel helligdag.
Der er megen overtro knyttet til især aftenen før Skt. Hans, hvor heksene som bekendt flyver til Bloksbjerg. Man samledes om hellige kilder og holdt marked og fester denne aften, med optræden af gøglere og lignende, hvilket Dyrehavsbakken ved Klampenborg er et tydeligt tegn på, da denne er opstået omkring en hellig kilde.
En del varsler for resten af årets vejr skulle også tages denne dag. Skt. Hans dags vejr med regn giver et grønt år. Kukkede gøgen efter Skt. Hans varslede det ulykke.
Sankt Hans fra Historie OnLine
Vejret Skt. Hans Sankt Hans, heksen og vejret - en våd og kold affære
1847 åbnedes Danmarks første jernbanestrækning
Den gik mellem Københavns Hovedbanegård, som lå hvor Paladsbiograferne ligger i dag, og Roskilde, og havde en længde på 31 km..
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - JUN
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Juli er både den 7. måned i den julianske såvel som den nuværende gregorianske kalender, og er opkaldt efter Gajus Julius Cæsar, som i 47 f.kr. fik udarbejdet den julianske kalender som indførtes fra år 45 f.kr. Denne kalender var baseret på et solår, 365 og 1/4 døgn.
For at skabe orden i alle de gamle kalendere og den nye, indførtes 3 skudmåneder i året 46 f.kr. som derfor kom til at bestå af 455 dage, og som fik tilnavnet "forvirringens år". Denne kalender indførtes også herhjemme 1700. Siden da kaldtes juli også for ormemåned og hømåned.
Denne dag i året 77f f.Kr. regnedes for udgangspunktet for den olympiske tidsregning i oldtidens Grækenland.
Legene havde nær tilknytning til religiøse offerfester til ære for guden Zeus.
Væddeløbskørslen mellem sagnhelten Pelops og kong Oinomaos blev betragtet som den begivenhed, der lagde grunden for de olympiske lege som i antikken nåede klimaks i tiden efter Perserkrigene.
Efterhånden blev legene mere og mere professionelt betonet, og ved et dekret 394 f.Kr. blev de forbudt af den romerske - og kristne kejser Theodosius den Store. De første moderne olympiske lege afholdt i Athen i 1896.
Den Internationale Olympiske Komité:
http://www.olympic.org/uk/index_uk.asp
Olympiske Lege i Athen 2004: http://www.athens2004.com/athens2004/page/home?lang=en
Danmarks Idræts Forbund er også Danmarks Olympiske Komité: http://www.dif.dk/index/ol-3.htm
Læs de Olympiske Leges historie her:
http://www.dif.dk/index/ol-3/ol-historie-3.htm
I 1920 foretog Christian 10. sit historiske ridt, på en hvid hest, over den gamle grænse mellem Danmak og Tyskland. Grænsen lå ved Kongeåen i Sydjylland, hvor den var var blevet lagt i 1864 efter at Danmark havde afstået området syd herfor, Slesvig og Holsten, samt Lauenburg da Danmark havde tabt krigen mod Preussen.
Selve begivenheden var et stort tilløbsstykke, da det gamle Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Selv om afstemningen i området ikke havde givet dansk flertal i alle de større byer, Flensborg, som den største, havde klart tysk flertal,men den lå i et andet afstemningsområde, kom hele området nord herfor ind i det danske kongerige.
På selvsamme dag afsluttedes Treårskrigen 1848-50, med en foreløbig fred i Berlin 1849, men året efter udbrød krigen igen med det blodige slag ved Isted 25.07.1850.
- til minde om stormen på Bastillien, fængslet i Paris.
Læs om den franske revolution http://www.leksikon.org/art.php?n=890
På vej fra sit hjem i Østerby, for at sælge kniplinger i Tønder, snubler kniplersken Kirsten Svendsdatter over noget hun tror er en trærod, men ved nærmere eftersyn viser sig at være et guldhorn fra den ældre germanske jernalder. Det andet, af de to guldhorn, bliver fundet ikke mange skridt fra det første i 1734 af husmanden Erich Lassen.
De modtager begge findeløn, efter sigende får Kirsten Svendsdatter et skørt, medens Erich Lassen får 200 rigsdaler, en anseelig sum dengang, (og heller ikke den gang var der ligeløn).
Guldhornene blev opbevaret i Kunstkammeret i København, men blev stjålet af guldsmeden Niels Heidenreich natten mellem 4. og 5. maj 1802. Efter oplysninger ved rettergangen blev de siden smeltet om.
Læs om tyveriet her:
http://www.sa.dk/lak/saxo/horn/
http://www.sa.dk/lak/saxo/horn/text/tyveri.htm
Adam Oehlenschläger (1779-1850) skrev digtet om Guldhornene i forsommeren 1802, udgivet i Digte 1803.
http://www.eremit.dk/ebog/guldhorn.html
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - JUL
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Men navnet august kommer af kejser Augustus 64 f.kr-14. f.kr., som oprindelig var Cæsars adoptivsøn og navngivet Octavian.
 |
200 år i
2005 21.08 August Bournonville (1805 - 1879), fødes i København som uægte søn af den franske danser Antoine Bournonville og hans svenskfødte husbestyrerinde Lovisa Sundberg. Han er grundlæggeren af den danske ballettradition, som i dag er verdens ældst bevarede. Med sin karakteristiske graciøse stil og et imponerende repertoire af store balletter skabte han den tradition, der har gjort Den Kongelige Ballet internationalt berømt. |
Viden om August Bournonville
http://www.bournonville2005.dk/biografi/biografiindex.htm
Generelt
http://www.bournonville.com/
http://www.bournonvillefestival.dk/
http://www.bournonville2005.dk/
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - AUG
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Men September er afledt af septembris, som igen er afledt af det latinske talord septem, der betyder syv, altså den syvende måned, men det passer jo også med, at den romerske kalender startede med 1. marts.
Se billeder af solens stilling
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - SEP
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Oktober kommer af Octo som betyder 8 på latin og det var jo den ottende måned i den romerske kalender.
Den afsluttende stiftelseskonferen-ce blev afholdt i San Francisco fra april 1945 med deltagelse af 50 lande, heriblandt Danmark. Pr. oktober 2004 havde FN 191 medlemmer.
Læs mere.... Medlemsstater og optagelsesår.
Læs mere...
I USA All-Hallows Day (Eve), som forvansket bliver til Halloween.
Læs mere... Læs mere hos Historie Online,
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - OKT
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
I Sverige hed måneden sigende vintermonat, vintermåned.
Aftenen før fejres som Halloween i engelsktalende lande.
I Folkekirken fejres Alle Helgens Dag ved gudstjenesterne den første søndag i november.
Læs mere hos Historie Online, SIDEN SAXO og om kirkeåret
Det af C. F. Hansen tegnede andet Christiansborg Slot blev indviet i 1828. Efter at E. D. Häussers firfløjede barokanlæg fra 1734-45 var nedbrændt i 1794 fik C. F. Hansen år 1800 til opgave at opføre et nyt slot, som i det ydre stort set stod færdigt omkring 1823. Den endnu stående Slotskirke blev først indviet i 1829.
Det andet Christiansborg blev kun lejlighedsvis benyttet som kongebolig og efter 1863 slet ikke. I 1849 blev der indrettet lokaler til Rigsdagen, mens sidefløjene rummede Højesteret, forskellige museer og efterhånden tillige offentlige kontorer.
1884 brændte slottet for anden gang; dog skånedes ridebanefløjene fra det første Christiansborg og C. F. Hansens Slotskirke. Den nuværende hovedbygning er opført 1907-28 under ledelse af Thorvald Jørgensen.
Slotskirken brændte i 1992, efter at en fyrværkeriraket havde sat sig fast i dets tag. Kirken er nu renoveret, og den genopførte kirke blev indviet den 14. januar 1997 i forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum. Genopførelsen er blevet tildelt den fornemme Europa Nostra Pris.
Læs mere.....
1918 Våbenstilstand - Wilsons 14 punkter:
-
åbent diplomati.
-
fri søfart.
-
fri verdensøkonomi.
-
nedrustning.
-
regulering af kolonispørgsmålet.
-
Centralmagternes rømning af Rusland.
-
Belgiens genoprettelse.
-
overdragelse af Alsace-Loraine til Frankrig.
-
fastlæggelse af Italiens grænser efter nationalitet.
-
fri selvstændig udvikling for Østrig-Ungarne folk.
-
evakuering af Rumænien, Serbien og Montenegro.
-
Tyrkiets uafhængighed, selvstændig udvikling for Det Osmanniske Riges ikke-tyrkiske folk, åbning af Dardanellerne og Bosporus.
-
uafhængig polsk stat med fri adgang til havet.
- grundlæggelse af et Folkeforbund.
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - NOV
| jan | maj | sep |
| feb | jun | okt |
| mar | jul | nov |
| apr | aug | dec |
Dog er oprindelsen til november den samme som september, oktober og november, nemlig tallet for månedens nummer. December er derfor afledt af decem som betyder 10, og var den 10. måned i den romerske kalender.
HVAD SKETE DER? - SE SIDEN SAXO - DEC
http://netspirit.dk/index.php/module/pagemaster/PAGE_user_op/
view_page/PAGE_id/245/MMN_position/264:7:8
| Kalenderreform 1699 | OM KALENDERE | |
| DEN DANSKE KIRKEKALENDER | SKÆVE HELLIGDAGE - BEREGN! | |
| MÅNEKALENDER | Dags Dato i mange kalendere | |
| HISTORISK KALENDER | kirkeåret | |