januar
|
|
|
|
|
1. januar Nytårsdag
|
Dagen har intet navn i den officielle kalender, men
benævnes alene årets første dag: Novi Annum Festum. Folkeligt er dagen ofte blevet
kaldt Jesudag, eller Circumcisio Domini idet Jesus blev omskåret og
navngivet i templet otte dage efter sin fødsel. (Luk. 2, 21).
|
|
2. januar Abel
|
Det er Evas søn, Abel der har lagt navn til dagen. Ifølge
Bibelens 1. Mosebog, blev han dræbt af sin bror Kain.
|
|
3. januar Enoch
|
Dagen har navn efter den syvende af de urfædre fra Adam
frem til Noah, som nævnes i Bibelens 1. Mosebog. Enoch siges at have været
så from, at
han blev hentet hjem til Gud da han var 365 år.
|
|
4. januar Metusalem
|
Metusalem var Enoks søn og opnåede ifølge 1. Mosebog den
anselige alder af 969 år. Heraf udtrykket: Gammel som Metusalem.
|
|
5. januar Simeon
|
Simeon Stylites (græsk stylos - søjle) var den første og
mest berømte af de nærorientalske søjlehelgener. Det fortælles, at han fra 422 til sin
død i 459 tilbragte sit liv på en 20 meter høj søjle - for ikke at blive forstyrret af
de mange pilgrimme og turister, der opsøgte ham i Antiochia. Simeon var kendt for sit
asketiske liv. Han fastede i 40 dage ad gangen - uden mad og drikke.
|
|
6. januar Helligtrekonger
|
De hellige tre konger, der har givet dagen navn, er Balthasar, Kasper og Melchior, de tre vise mænd, som fandt Jesusbarnet.
(Mat. 2.1).
|
| 7. januar Knud hertug
|
Erik Ejegods søn Knud med tilnavnet Lavard (brødgiver,
herre på engelsk: lord) blev opdraget hos Skjalm Hvide på Sjælland og hos
hertug Lothar i Sachsen, og blev myrdet ved Haraldsted 7. januar 1131 af sin fætter
Magnus, søn af kong Niels, som havde udnævnt Erik til jarl/hertug af
Sønderjylland i 1127.
Der var borgerkrig indtil Knuds søn
Valdemar I overtog magten i 1157. |
|
8. januar Erhardt
|
Omkring år 600 kom den irske munk Erhardt til den tyske by
Regensburg, hvor han senere blev biskop. Det fortælles, at den blinde hertugdatter
Ottilia blev seende, da han døbte hende. Erhardt blev helgenkåret i 1052.
Hans kranium opbevares i byens domkirke
|
| 9. januar Julianus
|
Mange hellige mænd har heddet Julianus, og én af dem var
den kristne Julianus, som blev dræbt under kejser Diokletians kristenforfølgelser
omkring år 300. Julianus og hans kone Basilissa omdannede deres hus i
Antinoe i Egypten
til kloster og hospital.
En anden led martyrdøden i Aleksandria i 200-tallet
|
| 10. januar Paul eremit
|
Paul eremit levede som eneboer i knap 90 år i den egyptiske
ørken, indtil han døde 113 år gammel i år 341. Paul betegnes som den første kristne
eneboer.
Han var en rigmandssøn der flygtede fra Theben (Egypten) inder Decius' kristenforfølgelser
|
| 11. januar Hyginus
|
Hyginus, blev pave i år 138 og blev fire år senere dræbt
under Antonius Pius´s kristenforfølgelser.
Han var den niende biskop/pave i Rom
|
|
12. januar Reinhold
|
Reinhold var i det 10. århundrede munk i klostret St.
Pantaleon i Köln, og var så nidkær i sit opsyn med et byggearbejde, at stenhuggerne
slog ham ihjel - og kastede liget i Rhinen.
|
|
13. januar Hilarius
|
Hilarius var biskop og kirkelærer fra Pointiers i Frankrig, hvor han døde i år 367.
Han regnes for den vestlige kirkes første salmedigter
|
| 14. januar Felix
|
Sankt Felix undgik på mirakuløs vis at blive dræbt under kejser Decius' kristenforfølgelser
249-251.
Legenden fortæller også, at Felix kunne gå på vandet
|
| 15. januar Maurus
|
Han var kobbersmedenes skytshelgen, Maurus blev af benediktinerordenens
stifter, Benedikt af Nursia, sendt til Frankerriget,
hvor han ifølge traditionen grundlagde klosteret Glanfeuil år 542,
udførte undere og helbredte stumme og krøblinge
|
| 16. januar Marcellus
|
Den hellige Marcellus optræder ofte sammen
med et æsel på middelalderens billeder. Marcellus var pave fra 307 til
309, men blev forvist og tvunget til at arbejde i en stald under kejser
Maxentius' kristenforfølgelser
|
| 17. januar Antonius
|
Sidst i 1300-tallet blev der her i landet
opført de første klostre for den hellige Antonius, bl.a. i Præstø. Han
er en af 'ørkenfædrene' og ifølge legenden døde han som 115-årig i
året 356. Bønner til Antonius kunne hjælpe mod helvedesild. I en
middelalderbøn hedder der: "lad den onde ild slukkes og giv syge
lemmer lise".
|
| 18. januar Prisca
|
Prisca var en 13-årig romersk jomfru, som
blev kastet for løverne, men de rørte hende ikke, så hun blev i stedet
halshugget.
|
| 19. januar Pontianus
|
Han blev pisket, gik å gloende kul, kastet
for løverne, sultet og overhældt med flydende bly. Den kristne tro
beskyttede ham mod alt, indtil den hedenske dommer Fabianus lod ham
halshugge.
|
| 20. januar Fabius og Sebastian
|
Fabian blev valgt til pave efter et tegn fra
himlen. Omkring år 250 blev han halshugget under kejser Decius'
kristenforfølgelser. Sebastian var en kristen soldat i kejser Diokletians
livgarde. Han blev gennemhullet af pils - men overlevede. År 288 blev han
pisket ihjel med knipler.
|
| 21. januar Agnes
|
Legenden om hellige Agnes, der døde omkring
300, er en af de ældste beretninger om oldkirkens martyrer. Hun havde
rige forældre, men afviste alle ægteskabstilbud, fordi hun 'var Jesu
brud'. En forsmået bejler anbragte hende i et bordel, men hendes hår
voksede så kraftigt, at det skjulte hendes nøgne krop, og kundernes
øjne blev yderligere blændet af et lysskær. Hun døde først da hun fik
et sværd gennem halsen.
|
| 22. januar Vincentius
|
Ærkediakonen Vicentius af Zaragoza udstod de
grusomste pinsler under kejser Diokletians kristenforfølgelser, men døde
omsider (omkring år 300), d han blev gennemboret af lanser og ristet over
sagte ild.
|
| 23. januar Emerentius
|
Emerentia blev stenet ihjel på veninden St.
Agnes' grav. Her stod hun og skældte ud på de gudløse hedninge, som
dræbte den hellige Agnes. Emerentia blev begravet ved siden af Agnes.
|
| 24. januar Timotheus
|
Timotheus, der var fra Lystra, det nuværende Konya i Tyrkiet, var elev af
apostlen Paulus, som bl.a. skrev to af sine epistler til ham. Ifølge den
oldkirkelige overlevering blev Timothius biskop i Efesus og tortureret ihjel omkring år 70. Mens mishandlingen stod på blev han trøstet af en
engel og himlen åbnede sig.
|
| 25. januar Pauli omvendelse
|
Dagen hedder Pauli omvendelsesdag efter
apostlen Paulus, der forfulgte kristne, indtil han blev omvendt. (Ap.g 9,1-18)
|
| 26. januar Polycarpus
|
Biskop Polycarpus af Smyrna blev udsat for tortur, da han ikke ville hylde
kejserens hedenske guder. Menigheden skrev udførligt om hans pinsler, og
beretningen om hans død er ét af de første, autentiske skrifter om et
kristent martyrium.
|
| 27. januar Chrysostomus
|
Chrysostomus betyder "guldmund" og det tilnavn fik Johannes, som
formulerede sig kompromisløst og åbenhjertigt. Han var patriark i
Konstantinopel, men blev landsforvist og døde i 407. Hans prædikener fra
Antiochia var af en sådan karat, at pave Pius udnævnte ham til
kirkelærer i 1568.
|
| 28. januar Carolus Magnus
|
Carolus Magnus er det latinske navn for den store franske konge Karl den
Store, som døde 28. januar 814. Frederik 6.´s fødselsdag 1786.
|
| 29. januar Valerius
|
Valerius var muligvis biskop i Saragossa. Christian 7.´s fødselsdag 1749.
|
| 30. januar Adelgunde
|
Adelgunde gik i kloster for at undgå tvangsægteskab. Senere grundlagde hun
- og blev den første abbedisse på klosteret Maubeuge i Nordfrankrig.
|
| 31. januar Vigelius
|
Vigelius blev i 385 valgt til biskop i TrieNt, men efter et omfattende
kirkebyggeri, drog han rundt i landet for at kristne de vantro. Han blev
slået ihjel af hedninge i 405. |