Noter : Hans (1545-1622), kaldt den Yngre, var broder til Frederik 2., der 1564 udnævnte ham til hertug af Sønderborg med Ærø, Nordborg, Sundeved samt Plön i Holsten m.m.; fik 1581 bl.a. klostret Ryd, hvor han opførte Glücksburg. Blev ikke anerkendt som regerende fyrste (i modsætning til huset Gottorp). Havde 23 børn og blev stamfader til den sønderborgske (derfra senere augustenborgske og beckske), nordborgske, ældre glücksborgske og plönske linje. Danmarks nuværende kongehus nedstammer fra Hans den Yngre gennem slægten Beck, der siden 1825 kaldes yngre glücksborgske linje.
|