OPDATERET: 20-12-2008

NYESTE:
ALTERNATIV Julesang-
Juleord-Jesus fødselsdato-HvID JUL-JULEØL-JULEMÆRKER - MERE OM PETERS JUL - JULEBLOMSTER - JULERISICI - NISSEEVENTYR - Den Store Bastian - JULEMADEN - JULEPLATTER - JULEKAGER, JULEKNAS OG JULEMAD - JULEØL - JULE-HVIDTØL.
FIND HVAD DU SØGER I MENUEN TILHØJRE, DER ER MERE END 80 EMNER
 
01.12   Julen  

Sådan fejrer vi den ”danske” jul.
af Niels Nordholt © 2001-2008

Nogle betragtninger over oprindelsen til
de begivenheder, skikke og traditioner der er
knyttet til Julen.
    


- Så skal vi fejre den ærkedanske jul, hvis næsten eneste danske indhold er selve ordet jul, som kommer fra oldnordisk jól, der var en omgang øl- eller mjøddrikning med sin høvding, og det blev opfattet som en slags forsegling af et tilhørsforhold, og det foregik i en periode mellem november og januar. 

Vi fejrer julen som et sammensurium af Jesus fødsel, en profet i det gamle Palæstina, hvor han fødtes af derboende jødiske forældre, og siden blev den kristne verdens hovedperson, og en lang række andre skikke, traditioner og ting, som har sit udspring i talrige andre lande. 

Julen begynder allerede 1. søndag i advent med adventskransen, som ikke her er en særlig gammel skik, men dog nyere end juletræet. Den stammer fra Tyskland og er kommet hertil først i 1900-tallet, hvor den bredte sig op gennem landet fra Sønderjylland, hvor den under 2. verdenskrig fik udskiftet de lilla bånd med røde, og derfra bredte sig til resten af landet. 

Inden der skal danses om træet, skal der jo spises en rigtig dansk julemiddag, som for manges vedkommende består af flæskesteg, andre and eller gås. Dog er selve flæskestegen en dansk tradition, som har sin oprindelse i en skik fra nytåret der lå senere end nu, hvor vikingehøvdingen ofrede en gris til guderne, hvorefter den spistes sammen med høvdingens undergivne folk. Til stegen spiser vi kartofler, en rodfrugt, som kommer fra Sydamerika. I fattigere kredse spistes der ofte grønlangkål, en plante der holdt sig helt hen til vintertiden. Inden stegen spiser nogle risengrød, og andre igen spiser risalamande efter hovedretten, og det med en mandel i, som kommer fra et træ, som vokser under meget varmere himmelstrøg end vore, begge retter frembragt af ris, som stammer fra østen og først kom hertil hos de rige familier i slutningen af 1800-tallet. Ovenpå grøden drysses der en blanding af sukker og kanel, som også stammer fra østen. Selve skikken med at finde mandlen stammer sikkert fra Frankrig, hvor man skulle finde en bønne i en kage og blev bønnekonge og derfor fik lov til at vælge sig en pige, som bønnedronning. 

Træet, hvorom der danses og hvor gaverne pakket ind i papir fremstillet i Sverige, ligger til skue inden de uddeles, er et træ, oprindelig et grantræ, sådan som man brugte det i Tyskland, og hvorfra traditionen bredte sig op i det holstenske område, som jo den gang var dansk, og derfra videre til resten af landet. 

Gaverne uddeles dernæst, og kommer i hvert fald, for børnenes vedkommende, fra julemanden, som hvis oprindelse vi skal til Tyrkiet for at finde, her var Nicolaus biskop i 300-tallet og hans nuværende udseende i det røde tøj, kan vi takke coca-cola fra USA for, men der har han sorte støvler på. Og måske har han alligevel også lånt lidt af sin opførsel og klædedragt fra vore egne nisser, som jo optræder i en klædedragt, som var bondens op gennem det 16. og 17. århundrede, og blandt andet derfor har han træsko og strikkede lange stribede strømper på. 

Lys har man længe brugt her i landet, det er jo mørkt om vinteren, men kun hvide. Der skulle være to store lys, og de måtte i juletiden ikke slukkes, de skulle brænde som en hyldest til Jesus, og endvidere havde mange et stor lys stående i vinduet, så en ukendt kunne finde vej og komme ind til julehelg. Stearinlys var dyre og derfor kun for de rige familier. På landet brugte man talglys fra overskudfedt fra dyrene. 

Mange af de salmer der synges rundt om træet, er blevet oversat af danske digtere fra tyske tekster, ja selv mange af melodierne er tyske, bøhmiske eller østrigske middelaldermelodier. 

Alt dette foregår i et hus, bygget af teglsten hvor teglbrændingsteknikken og murerhåndværket stammer fra munkene, som bragte begge dele herop fra Italien i begyndelsen af det 11. århundrede. Eller i huse af beton, også en byggeteknik fra Italien, endda helt tilbage fra romertiden omkring år 0. I disse huse er der jo også vinduer med glas, også den teknik der stammer fra Italien. På væggene er der måske tapeter, som oprindelig var store vævede stykker stof til at hænge op på de kolde vægge i middelalderens slotte, og selve ordet stammer fra en blanding af græsk, latin og derfor også italiensk. 

Inde i alle disse danske huse vrimler det med ting, hvis oprindelse næsten alle stammer fra alle andre lande end netop Danmark. Bøger, trykt efter et princip fra Tyskland fra 15. århundrede. Her findes også alle vores elektroniske underholdnings- og arbejdskraftbesparende apparater, som for de flestes vedkommende har deres oprindelse i det sydøstlige asien, såsom computere, forstærkere og fjernsyn, selv om de ofte sælges under danske navne. 

Når man julemorgen så står op, tager man måske sin slåbrok på, som kommer af nedertysk slaaprok, slaapen er at sove og rok som er en  frakke, altså en sovefrakke, den er af bomuld fra Afrika, Indien eller det sydlige USA, eller kinesisk silke. Og efter at man har været på wc, et engelsk ord og opfindelse, skal man have morgenmad. Måske læser man samtidig gårsdagens avis, hvis oprindelse man skal til Frankrig og hvis udformning man skal til England for at finde. Da drikker man kaffe, som er et arabisk ord, for en plante, som heller ikke vokser her i landet, måske er det te der er i koppen, og både teen og koppens porcelæn kommer fra Kina. 

Der spises i juletiden store mængder appelsiner fra Kina, hvis navn kommer af det tyske apfelsine, som betyder ”æble fra Kina”. Dertil kommer dadler og figner fra Mellemøsten, og chokolade, som der også spises store mængder af, den fremstilles af kakaonødden, som man plukker i blandt andet Afrika og ofte spises sammen med marcipan, som fremstilles efter en opskrift fra Italien, igen med mandler som den vigtigste ingrediens, og hvis oprindelse er omtalt tidligere. 

Jo det er sandelig en rigtig dansk jul vi fejer, eller rettere, det er efterhånden blevet til en rigtig dansk jul, sat sammen af ting, skikke og traditioner der stammer fra den ganske verden.

© Niels Nordholt © 2001-2008


Læs videre om mange af de begivenheder, skikke og traditioner der er knyttet til julen på de øvrige sider.   

© Niels Nordholt © 2001-2008